Aktiviteter Gaffelriggere, skattekort og vandflyvning

I Flensborg kan man foretage sig mange spændende, sjove og fantastiske ting med hele familien, uanset vejret. Hvad med en SG-kamp? Hver anden weekend i håndboldsæsonen er der virkelig gang i hallen, når SG-Flensburg-Handewitt spiller på hjemmebane i Flens-Arena. Hvis vejret er godt, er det oplagt at tage på en guidet bytur til fods eller på cykel. Eller som noget helt specielt har du mulighed for at svæve over Flensborg i en vandflyver og beundre byen fra oven.

Fjordsejlads Oplev byen fra vandet

Om sommeren kan alle landkrabber blive til sømænd: De udbudte ture på Flensborg Fjord har dog to sværhedsgrader.

Alle tør tage på sejltur med »Alexandra« og de andre ældre færger og dampere. De vugger nemlig hyggeligt afsted på Flensborg Fjord. For de meget søstærke er det endda muligt at få en kop kaffe og et stykke kage ombord. Det bliver straks lidt vildere, hvis du vælger en sommerturistsejlads: Her kan du komme med ombord på et af de gamle, traditionelle sejlskibe. Som nykåret letmatros kan det blive nødvendigt at være med til at fastgøre et skøde eller to, når sejlet skal sættes.

Mere information om færger, dampere og traditionsskibe.

Teater, museer og historie Kultur i Flensborg

De maritime museer, Flensborg Skibsfartsmuseum og Flensborg Museumsværft med den tilhørende Museumshavn ligger under en halv sømil fra hotellet.

På kunstmuseet, Flensborg Museumsberg, som ligger højt over byen, kan du endvidere få et spændende indblik i den lokale kunst fra det 13. til det 20. århundrede. På Naturhistorisk Museum kan dyrevenner opleve, hvilke store og små dyr, der lever i lokalområdet. Det slesvig-holstenske landsteater og dets symfoniorkester byder på forskellige forestillinger og koncerter hele året rundt. Især de plattyske forestillinger er ofte ganske morsomme og underholdende.

Yderligere information om museerne.

Orpheus Theater En rigtig god kulturoplevelse

I mere end 25 år har Orpheus Theater i Marienstraße været garant for udsøgt kultur og underholdning på højt niveau.

En lille bar, lysekroner, messingbelagte søjler, masser af spejle, stearinlys – alt sammen holdt i stemningsfulde røde, sorte og gyldne nuancer. I den specielle atmosfære kommer tilskuerne helt tæt på kunstnerne, da grænsen mellem scene og parket er så godt som ikkeeksisterende. Hele året rundt kan man opleve fantastiske forestillinger i Orpheus Theater.

10 % rabat: Hvis du allerede inden dit ophold hos os har købt en billet til en forestilling i Orpheus Theater, som finder sted under dit planlagte ophold, modtager du 10% rabat på den dagsaktuelle overnatningspris.

For store pirater og små matroser Skattekort, høje bølger, prinser og prinsesser

Er du til vilde missioner i Mystery-House, sjov og skating med sportspiraterne i Schlachthof BMX- und Skatepark, prinsesseliv i Schloss Glücksburg, eller ønsker du at opleve verden og dens vidundere på en helt ny måde i science centeret, Phänomenta , eller vil du prøve at kæmpe med hajer og ride på søheste i spabadet, Fördeland Therme? Så ligger alle disse aktiviteter, som egner sig til både børn og voksne, uanset vejret, lige i nærheden af hotellet , og du kan nemt komme dertil, enten til fods, med bus eller bil.

Flensborg fra luften Fascinerende vandflyvning

Flensborg Fjords vandflyver letter fra vandflyverstationen i Sonwik Lystbådehavn og flyver nordpå. Fra fugleperspektiv kan du nyde den fascinerende udsigt over Flensborgs gamle bydel samt masterne fra lystbådene og traditionsskibene i Flensborg Havn. Herefter sætter vandflyveren kurs mod halvøen, Holnæs og yderfjord.

Priser og reservation

Regatter på Flensborg Fjord Gaffelriggere, dampskibe og elegante yachter

Om sommeren løber der en del havnefester og regattaer af stablen ved Flensborg Fjord. Sæsonen starter med Romregattaen i maj. Ved denne regatta, som arrangeres af Flensborg Museumshavn, er det sågar muligt for landkrabber at indsnuse lidt muggen underdæksluft, for gældende fra 2016 kan man som gæst opleve forskellige gaffelriggere på nærmeste hold.

Hvert andet år løber arrangementet »Damp overalt« (Dampf Rundum) af stablen. Hen over 3 dage er der besøg af dampskibe, dampbåde og landmaskiner, som kan tages i nærmere øjensyn. Sidestykket til regattaerne med de gamle gaffelriggere og de to- og tremastede skibe er Robbe & Berking Sterling Cup'en med en stor flåde af elegante lystyachter.

På to hjul På cykel tværs igennem Flensborg

Flensborg er en bakket by, ingen tvivl om det. Men vi lover dig, at på vej hjem til hotellet går det altid - uanset hvilken retning du kommer fra -  ned ad bakke.

Du behøver altså ikke at spare kræfter til hjemturen, men kan bare nyde at tage på opdagelse i byen og dens landlige omgivelser. Der er en del afmærkede cykelruter, som du uden problemer kan følge. Ruten, »Tværs igennem Flensborg« (Flensburger Rad Rundum) fører dig rundt langs stejle kyster og igennem skoven og det flade gestlandskab. På ruten er der ved de mest interessante steder, forskellige emnestationer, hvor du kan læse om stedets natur, økologi, historie og kultur. Alt efter smag og behag kan du vælge »Bjerg- og borgruten« (Die Berg- og Burgtour), »Vand- og skovruten« (Die Wasser- und Waldtour) eller »Land-og kærlighedsruten« (Die Land- und Liebetour). Men der er også rig mulighed for på egen hånd at finde smukke strækninger på cykel langs med havnen og igennem den gamle bydel.

Cykel- og vandreruter i Flensborg.

Baggårde, den gamle bydel og borge Byvandringer med guide

Hvis du ikke har lyst til at opleve Flensborg på egen hånd, har turistbureauet, Tourismus Agentur Flensburger Förde mange spændende guidede byvandringer på programmet. Den klassiske tur »Gårde, rom & gamle skibe« (Höfe, Rum und alte Schiffe) tager dig igennem den nordlige del af den gamle by i Flensborg. Oplev havnen og dens højdepunkter, gå en tur op på toppen af Duborg-Höhe og oplev de historiske købmandsgårde og Hof der Marienburg, hvor det gamle romhus, Johannsen ligger.

Der bliver fortalt gamle røverhistorier, når turen går forbi de gamle gaffelriggere, historiske dampskibe og klassiske yachtskibe. Flensborgs søfartshistorie bliver med et levende og gør landkrabber til stærke sømand.

På »Rom- og sukkerturen« lærer du Flensborg at kende som rommens by. Turen går fra den gamle bydel, forbi havnen og hen til det historiske bykvarter, Johannisviertel, hvor du kan opleve de gamle pakhuse, maleriske gårde og historiske købmandsgårde. Du kan også tage rom- og sukkerturen »Rum & Zucker Meile« på egen hånd, se mere info her.

Oversigt over samtlige byvandringer.

Surfing, kitesurfing og stående padling Vandsport

Du kan kitesurfe på den lille strand i Fahrensodde midt i Flensborg. Også Holnæs og Glücksburg, som ligger lidt uden for Flensborg, egner sig godt til surfing og kitesurfing. Stående padling er meget populært overalt på Flensborg Fjord. Der findes forskellige muligheder for at leje boards. Men det er også muligt at tage på en guidet tur over fjorden.

Den danske ø, Rømø, er meget populær blandt kitesurfere. Her møder du kitesurfere, kitebuggys og quads overalt. Desuden er det tilladt at tage bilen med ned på stranden og parkere, hvilket gør det en del nemmere at bære sit udstyr.

Mere info om surfstederne.

Helvede i Nord SG Flensburg-Handewitts hjemmebane

Det er ikke kun 10 ud af 18 bundesligatrænere, der tipper på SG Flensburg-Handewitt som værende sæsonens mest seriøse titeludfordrer, også hele Flensborg hepper på holdet. Håndboldklubben, SG Flensburg-Handewitt har siden 1990 spillet i den bedste tyske håndboldliga, Bundesligaen. Men ikke nok med det: I 2014 vandt de Champions League. At se en kamp i »Helvede i Nord« er ganske enkelt en unik oplevelse.

Billetter kan købes her.